“At skifte til et MED-EL implantat er det bedste jeg nogensinde har gjort” – Enids historie

 In Nyheder

Nogle mennesker indser hurtigt at de må gøre noget ved deres høretab, for andre kan det tage mange år.

60-årige Enid Chapman har levet med en alvorlig hørenedsættelse hele sit liv. Efter at have kæmpet med høreapparater som barn, fik hun sit første cochlear implantat i 2000. Efter implantationen indså hun, at hun stadig ikke kunne forstå tale, med det implanterede øre. Det var først for et par år siden, da Enid fik et MED-EL implantat, at hun for første gang i sit liv, kunne begynde at forstå tale – et stort fremskridt.

Døv fra fødslen

Jeg hedder Enid, og jeg bor i det vestlige Australien. Jeg leder Perth CICADA-gruppen, men laver også en masse andet velgørenhedsarbejde. Først og fremmest hjælper jeg unge med vanskeligheder, og andre der har brug for særlig hjælp. Jeg hjælper også ældre mennesker gennem et kirkeprogram. Jeg er konstant sammen med andre mennesker, og jeg kan lide at være involveret i samtaler. Men det har ikke altid været sådan. Jeg blev født døv, men lægerne fandt ikke ud af, at jeg ikke kunne høre. Det var først da jeg var to år gammel, da lægerne undersøgte hvorfor jeg ikke reagerede på bestemte ting, at man forstod, at jeg var døv. Lægerne kunne ikke gøre meget på det tidspunkt, fordi vi på det tidspunkt boede i Indien, og teknologien var ikke god. Da jeg var 7 år, besluttede mine forældre, at vi skulle tage til England, så jeg endelig kunne møde en audiolog. Han sagde til mine forældre: “Forstår I, at jeres datter er døv, og at hun mundaflæser jer”?

Lærte at tale

Det blev besluttet, at jeg skulle have høreapparater. Først prøvede jeg på højre øre, da jeg kunne høre lidt på det. Mit venstre øre var ubrugeligt, så jeg fik kun et høreapparat. Jeg brugte tegnsprog da jeg var barn og måske kunne sige enkelte ord. I England blev jeg sendt på en specialskole med en lille gruppe døve, som var en del af den egentlige skole. Jeg havde mange venner og alle brugte tegnsprog, men i den lille døvegruppe blev vi lært at bruge stemmen.

Vi skulle læse højt – vi plejede at få hovedtelefoner på, så vi kunne høre vores egen stemme, og vi måtte udtale ordene korrekt. Jeg forstod, at hvis man skulle kommunikere med andre mennesker, måtte man bruge sin stemme. Så fra det tidspunkt kunne jeg tale ordentligt. Jeg har ikke en døve stemme, som nogle mennesker har.

Da jeg kom til Australien som fjortenårig, havde jeg stadig problemer med skolegangen. Jeg arbejdede ikke i klasseværelset og alt var meget svært. Så mødte jeg en skøn mand, hr. Garcia. Han fortalte mig “Du kan stadig bruge det andet øre. Jeg ved ikke, hvorfor du siger, at du ikke kan bruge det. Du har brug for en balanceret lyd omkring dig. “Så han gav mig et høreapparat på det andet øre, da jeg var omkring 15 år. Ørepropperne blev mindre og jeg fik meget akustisk feedback. Det blev bedre, men jeg måtte kæmpe videre.

Går for et cochlear implantat

Jeg underviste andre at mundaflæse da jeg først hørte om cochlear implantater. Jeg havde mange forskellige elever – nogle af dem havde høreapparater, og andre overvejede at få et cochlear implantat. På det tidspunkt var cochlear implantater relativt nye, og de fleste mennesker var ved at lære, hvad et cochlear implantat gør og hvem det er beregnet til. En dame var kandidat. Hun fik operationen, og da hun kom tilbage til klassen, begyndte hun at fortælle hvor godt hun klarede sig. Og selvfølgelig ønskede alle det samme som hende.

Der gik en årrække, mens jeg tænkte på, om jeg skulle gå for et cochlear implantat eller ej. Med alt det jeg hørte fra andre mennesker, troede jeg det kunne være tid til at teste det. Jeg havde meget akustisk feedback fra mine høreapparater, og denne feedback gav mig en del hovedpine. Jeg var ved at bliver deprimeret og det påvirkede mig mentalt. Jeg fandt det svært at indgå i sociale sammenhænge på grund af feedback, som igen påvirker mine tanker, og muligheden for at hjælpe andre. Jeg tænkte at jeg hellere måtte hjælpe mig selv, hvis jeg ville fortsætte med at hjælpe andre. Så derfor valgte jeg at få et cochlear implantat.

Første cochlear implantat

Mit første implantat blev implanteret i 2000, og jeg fik et implantat fra et andet firma, da MED-EL ikke var tilgængelig i Australien på det tidspunkt. Jeg følte dengang, at jeg var lidt af en forsøgskanin. Lægerne ville implantere det værste øre, som var venstre side, og elektroden blev ikke fuldt implanteret i cochlear, da man håbede, at jeg ville beholde noget af min resterende hørelse. Jeg var nødt til at lære at forstå lyd, og det tog lang tid, fordi mit bedste øre gjorde det meste af jobbet. Langsomt lærte jeg at høre, men jeg kunne ikke forstå tale. Jeg hørte kun lyd omkring mig.

Alt lød meget robot-agtigt. Kvinde og børne stemmer lød meget ens. Mandlige stemmer var også alle meget ens, og det var svært at høre forskel mellem en kvindelig stemme og en mandlig stemme. De lød alle sammen meget kunstige på grund af robot-lyden. Men jeg blev vant til det. Min hjerne begyndte at hente den naturlige side af lyden, og tingene begyndte at blive mere naturlige. Fordi det var mit dårlige øre, og jeg aldrig rigtig havde hørt meget tale mundaflæste jeg stadig, men jeg kunne høre lyd omkring mig, hvilket var meget nyttigt.

Andet cochlear Implantat

Jeg fik mit højre øre implanteret i 2011. Det tog mig meget længere tid at få det, fordi jeg ikke ønskede at opgive min resterende hørelse. Men jeg havde stadig mange problemer på grund af den akustiske feedback fra mine høreapparater. Tilbagekoblingen på venstre øre var ikke så slem, men det var den på højre side, som jeg kunne høre mere med. Så jeg hørte meget mere feedback, som gjorde alt værre. For at slippe af med denne akustiske feedback vidste jeg, at jeg var nødt til at få et cochlear implantat mere.

Jeg gennemgik mange test og læge teamet sagde, da mit første implantat ikke fungerede særlig godt for mig, mente de at de ville prøve MED-EL. MED-EL var netop kommet til Australien på det tidspunkt. Deres implantater giver adgang til lavere frekvenser og mere naturlig hørelse, så jeg var meget motiveret for at prøve dette. MED-ELs elektroder er også udviklet og designet til at bevare så meget resterende hørelse som muligt, og jeg vil meget gerne opretholde mest muligt af min naturlige rest-hørelse.

Måske var det fordi det var mit bedre øre, men jeg kunne genkende lyd straks. Alt var der øjeblikkeligt. Tilpasningen tog tid for at få niveauerne korrekt indstillet. Men ikke så længe som mit første implantat. Med MED-EL var det meget lettere.

Et liv med cochlear implantater

Efter jeg fik mit andet implantat, har livet været godt. Jeg kan kommunikere meget bedre. Jeg føler mig glad og er involveret i alle mine sociale projekter. Jeg har flere nye venner, og jeg er mere aktiv. Jeg tvang mig til at være involveret i sociale sammenhænge, ​​hvor der typisk er meget støj, jeg mødte flere mennesker og hjalp dem. Fordi jeg sagde til mig selv, jeg kan jo ikke hjælpe nogen, hvis jeg bare er herhjemme, jeg må ud. Det betyder ikke noget, om det var i støjende omgivelser, jeg går ud alligevel.

Når jeg møder folk, prøver jeg at se det sjove i situationen. Hvis jeg ikke forstår hvad vedkomne siger, forklarer jeg dem “Jeg kan ikke høre dig så godt, mener du det her? “Og så griner de lidt, men det er meget godt. Fordi du på denne måde lærer andre mennesker, hvad du føler og gennemgår, så de bedre kan forstå dig. Men at blive hjemme og ikke gøre noget, og ikke engang hjælpe andre, hjælper mig slet ikke. Derfor arbejder jeg mest muligt med andre mennesker.

Tredje Cochlear Implantat

Jeg fik for nylig mit venstre øre re-implanteret med et MED-EL implantat, og der har været en stor ændring, en meget stor forandring. Det første jeg bemærkede var, at jeg faktisk kunne forstå sprog med mit venstre øre. Da jeg blev tilpasset for første gang, var jeg så overrasket over at høre de egentlige ord der blev sagt. Jeg udfører alle de rehabiliteringsopgaver, som Australien Hearing har givet mig. Jeg laver en masse høreøvelser, tager den ene processor af og lader den anden gøre alt arbejdet. På min venstre side lyder tale ikke naturligt, stemmer lyder anderledes. De lyder som om de har, enten hviskende eller har en skurrende lyd. Jeg har haft mit højre implantat længere, så her lyder det mere naturligt. Jeg kan høre, om nogen læser højt, og jeg kan endda høre accent. Jeg var sammen med en dame, og jeg sagde “Åh, du er fra Sydafrika?” Og hun sagde “Hvordan kan du høre min accent?!”.

Jeg kan ikke høre accenter på venstre side, da det er kort tid siden jeg blev implanteret, men jeg forsøger at balancere så vidt muligt. De omgivende lyde og sprog er ikke korrekt synkroniseret. Mit højre øre forsøger at dominere alt, men det er bare en proces, som jeg i øjeblikket skal gennemgå. Min audiolog, Chris Broadbent, har været vidunderlig. Han har hævet mine indstillinger ved at få stemmerne tættere på et behageligt niveau, og det har virkelig været en fantastisk oplevelse, som jeg er meget taknemmelig over. Nu kan jeg endda nyde musik, der er utroligt smuk og fra en helt anden verden.

For mig, er det at have fået cochlear implantater fra MED-EL et sandt mirakel.

Recent Posts

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0